Broen til fagsproget

Broen til fagsproget Hørsholm Skole 19. april 2022

Sprogudviklende fagundervisning med særligt fokus på flersprogede elever.

Kursus ved Helene Thise

Sparring med PPR

Ledelsen og PPR vil sammen gerne slå et slag for tidlige forebyggende indsatser på Skolen

Derfor gør vi opmærksom på følgende mulighed. 

Hvornår kan du bruge sparring?

Formålet er at iværksætte en tidlig indsats, der understøtter samarbejdet mellem fagpersoner og åbner op for nye perspektiver og handlemuligheder. Sparringstilbuddet kan bruges, når pædagoger og lærere undrer sig over et barns adfærdsmønster og føler sig usikre, fordi deres indsats ikke har skabt tilstrækkelig positiv udvikling.

Rammer for sparringen

• Der tilbydes en til tre sparringsmøder.
• Tidsrammen for et møde er 75-90 minutter
• Der bliver ikke ført journal eller oprettet sag på baggrund af møderne.
• Deltagerne fra kommunen laver ikke undersøgelsesarbejde eller tager opgaver med hjem fra sparringsmøderne.
• Det er udelukkende lærere/pædagoger, der er ansvarlige for arbejdsprocessen mellem sparringsmøderne

Sparringsmøderne er inspireret af SOS-modellen, hvor der arbejdes med at finde nye handlemuligheder ud fra positive erfaringer i skolen. Møderne ledes af en til to fagpersoner fra kommunen og er bygget op i tre trin.

Trin 1: interview om bekymringer, resurser og ønsker (ca. 30-35 min)

I første trin inviteres pædagoger/lærere til sammen at ”tænke højt” og udforske den aktuelle situation. I denne fase stilles nysgerrige spørgsmål, som hjælper deltagerne til:

• At uddybe og kvalificere problemforståelsen hos parterne
• At beskrive det, der virker godt og de positive resurser hos barnet og de voksne
• At få sat ord på de positive forandringer, de involverede ønsker at se i hverdagen
• At få øje på nye perspektiver på den nuværende situation
• At opdage nye handlemuligheder

Trin 2: Faglig refleksion (ca. 10 min)

Ud fra interviewet reflekterer fagpersonerne fra kommunen højt om deres perspektiver på de problemstillinger og resurser, der er blevet klarlagt i interviewet. De professionelle skal i denne fase blot lytte til perspektiverne.

Trin 3: Aftaler (ca. 15-20 min)

Vi afslutter mødet med en fælles refleksion over hvilke aftaler, der kan laves ud fra mødet, og der aftales eventuelt et nyt sparringsmøde.

Skoler kan booke en sparring ved at skrive til raadgivning@horsholm.dk med overskriften ”Sparring til almenområdet”. 

Der deltager to psykologer til et sparringsmøde. 

Skriv også nogle sætninger om den overordnede problemstilling. Har I udarbejdet et SOS skema, så send gerne denne med.

Sparringen foregår altid mandag eller torsdag i tidsrummet 14 - 16 på Skolen

Venlig hilsen 

PPR og Ledelsen

AKT på Hørsholm skole

På Hørsholm skole varetager følgende medarbejdere i skoleåret 2020/21 arbejdet med AKT:

• Thomas Janniche (TJ)
• Mette Vöge Jensen (MJE)
• Anja Kjær Høiberg (AHØ)
• Jonatan Nickolai Markkus Frandsen (JF)
• Carsten Zernickov-Appel (CS)

Proceduren for ansøgning om AKT-/inklusionsstøtte

Klasselærer udarbejder og sender en skriftlig bekymringshenvendelse (også kaldet SOS ell. Signs of Safety) til afdelingslederen, der formidler til visitationen.

For at sikre at der tildeles den korrekte resurse, må der være fokus på, at der i SOS'en nøje noteres, hvilke tiltag der allerede er afprøvet og iværksat.

Inden indsatsen iværksættes skal klasselærer sammen med det øvrige lærerteam sørge for, at alle aftaler mellem skole og hjem er afklaret og på plads.

Derudover skal klasselærer og AKT-vejleder sammen afstemme hvilket mandat AKT-vejlederen har i den specifikke opgave, hvilken rolle AKT-vejlederen skal varetage samt hvordan, til hvem og i hvilket omfang AKT-vejlederen skal fungere som vejleder?

AKT - hvad og hvordan

AKT står for adfærd, kontakt og trivsel. AKT sætter fokus på sociale processer omkring elevers trivsel i skolen.

En AKT-vejleder kan fungere som støtte for eleverne og er også sparringspartner for andre lærere, som skal arbejde med trivsel i klassen. AKT-vejlederen kan sammen med klassens lærer(e) planlægge undervisning relateret til sociale problemstillinger, udvikling af sociale kompetencer og inkluderende fællesskaber. En AKT-vejleder kan også inddrages i udredning og løsning af social mistrivsel, større konflikter og mobning i en klasse eller omkring en årgang.

Formålet med AKT

Målgruppen for AKT er primært elever, der ikke trives.

Ind imellem kan der opstå konflikter, dårlig stemning, samarbejdsvanskeligheder, uro og lignende i og omkring en klasse. I de fleste tilfælde vil klassens lærere løse disse ting selv. AKT-vejlederne træder til, hvis en enkelt elev eller gruppe i en klasse mistrives trods de tiltag der er allerede er iværksat og afprøvet af klassens lærere.

I alle situationer er udgangspunktet, at arbejdet sker i et samarbejde mellem AKT-vejlederen og klassens lærere. Derudover involveres elev, forældre, ledelse og eventuelt andre relevante personer såsom PPR.

Formålet med AKT-arbejdet er:

• at flere personer skal trives
• at modarbejde mobning
• at afhjælpe konflikter
• at forebygge
• at skabe rum for trivsel og succesoplevelser for alle parter
• at afdække problemstillinger, så elever i videst muligt omfang kan blive i egne klasser
• at være samarbejdspartner med lærerne omkring elever og klasser

Lærerne laver en beskrivelse af deres oplevelser af bekymringen, og i samarbejde med AKT-vejlederen laves en plan for det videre forløb. Det kunne eksempelvis være observation i klassen, samtaler med elev(er), eller møde med forældre og/eller lærere.

Forældrene skal til enhver tid inddrages i arbejdet.

AKT - Funktionsbeskrivelse

AKT- og inklusionsrelaterede opgaver kan opdeles i forebyggende, foregribende og indgribende aktiviteter.

Forebyggende aktiviteter

Her forstås aktiviteter, der fremmer trivslen og dermed forebygger at problemer opstår. AKT-vejlederen kan f.eks:

Foretage regelmæssige evalueringer af trivslen
Vejlede kollegaer om trivselsfremmende tiltag, inspiration til sociale træningsforløb, konflikthåndtering og/eller klasserumsledelse.

Foregribende aktiviteter

Her forstås, at man har konstateret begyndende vanskeligheder eller udfordringer, og at man gør en særlig indsats for at forhindre, at vanskelighederne/udfordringerne forværres. AKT-vejlederen kan f.eks.:

Observere elever der har vanskeligheder/udfordringer med adfærd, kontakt og/eller trivsel
Hjælpe lærerne med at udarbejde handleplaner
Observere det sociale samspil i klassen efter anmodning fra klasselærer med efterfølgende vejledning af lærere og elever
Samtale med elev/elever om trivselsproblemer
Støtte samarbejdet mellem skole og hjem, når der er behov for det.
Tilbyde supervision til kolleger omkring det sociale samspil i forhold til klassen, en gruppe eller enkeltelever
Tilbyde sociale træningsforløb for en klasse/gruppe

Indgribende aktiviteter

Her forstås opgaver, der går i stedet for eller ydes som supplement til den almindelige undervisning. AKT-vejlederen kan f.eks.:

Træde hjælpende ind ved konflikter mellem enkeltpersoner eller grupper
Etablere en positiv relation til elever, det ikke er lykkedes kollegerne at skabe kontakt til.
Støtte ifm. konflikthåndtering

Akut hjælp

Her forstås en opgave, der skal løses med øjeblikkelig virkning. AKT-vejlederen kan f.eks.:

Træde hjælpende ind ved konflikter mellem enkeltpersoner.
Være bindeled mellem hjem og skole

Velkommen til pædagogisk indsats